Hvepsenes egentlige navn er gedehamse. Der findes mange arter af gedehamse i Danmark, men kun en lille håndfuld af dem er de fleste af os bekendte med, nemlig de sociale gedehamse, der danner kolonier omkring en dronning.
Sammen med myrerne, bierne og humlebierne er de de eneste sociale insekter, vi har her i landet. Et almindeligt gedehamsebo kan blive større end en fodbold og rumme over 5000 individer.
Ofte har folk problemer med gedehamsene i tagudhænget eller andre hulrum, hvor de gerne indfinder sig og bygger deres bo i ly for vejr og trusler udefra,
men man kan også sagtens finde dem andre steder med ledige hulrum såsom legeskure, fuglehuse, elmålerkasser, hække, halmballer eller kompostbunker.


Hvert år grundlægges boet af en overvintrende dronning omkring slutningen af april eller begyndelsen af maj.
Hun lægger selv fundamentet for boet og må selv lave det første arbejde med at passe det første kuld af yngel, indtil de første hvepse klækkes.
Herefter kommer de sterile arbejdere til og overtager byggeriet. De bygger boet ud af træ, som de gnaver af i små splinter og blander med spyt,
så det omdannes til en papiragtig masse. Ud af denne masse skabes der mange tynde lag, der tilsammen beskytter cellerne med æg mod vind og vejr.
I den tidlige fase har de travlt med at finde bygningsmaterialer til boet, insekter til larverne og nektar til sig selv,
og er derfor ikke særlig generende for omgivelserne. I den senere fase – omkring august måned – går kolonien i opløsning,
efterhånden som dronningen ændrer sin æglægning henimod at skabe frugtbare hanner og hunner (droner og dronninger).
Efterhånden uddør arbejderne i boet, og det er kun de befrugtede hunner, der overlever vinteren over. Det er også i denne fase, at arbejderne bliver mere aggressive og begynder at genere deres omgivelser helt uprovokeret.
Dronningen vender i øvrigt aldrig tilbage til sit gamle bo, og det er derfor heller ikke nødvendigt at fjerne et tomt bo på loftet, hvis man finder et uden for sæsonen.


Selv om det oftest er almindelig gedehams, som folk oplever at være generet af, er der efterhånden også et stigende problem med stor gedehams,
der er indvandret sydfra til Danmark i takt med klimaforandringerne.
Den store gedehams er et effektivt rovdyr, der fodrer sine larver med byttedyr såsom fluer, bier, edderkopper, gedehamse, sommerfugle og guldsmede.
Boet grundlægges allerede i april, og arbejderne kommer til i løbet af maj og juni. Til forskel fra de almindelige, mindre hvepse er stor gedehams aktiv om natten.
Normalt lever de i hule træer i skovene, men kan også finde på at bygge deres bo i dit redskabsskur eller lignende.
Selv om de er store og virker skræmmende, er de mere fredelige end almindelige gedehamse. Man skal dog alligevel passe på, for de kan sagtens finde på at angribe, hvis de føler sig truet, og deres stik er mere giftigt og gør mere ondt end et almindeligt hvepsestik. Man bør også være klar over, at de tiltrækkes af lys,
og det kan derfor være en dårlig idé at bevæge sig ind på boet om natten med en lommelygte for at få sig et overblik over situationen.


Man bør lade hvepsene være i fred om muligt, så længe de ikke generer nogen.
Selv om de på mange måder er irriterende for os mennesker, så er de faktisk et nyttedyr i økosystemet.
For det første fanger de enormt mange insekter, og for det andet fungerer de som bestøvere for mange vilde planter.
Det er derfor forkert at se hvepsene som skadedyr, der bare bør udryddes. Men for mange mennesker er det alligevel nødvendigt at få dem fjernet,
når de trænger sig på i hjemmet eller haven. Hvepse kan gøre livet på terrassen ulideligt om sommeren, og de kan også finde på at stikke et spædbarn,
der ligger og sover i barnevognen, eller endda angribe husdyr. Og hvis man er allergisk over for hvepsens stik, skal man selvfølgelig aldrig tøve med at få dem fjernet.